Intersektionalitet 101
Selvom det stadig er et stærkt akademisk begreb, bruges ordet ‘intersektionalitet’ oftere og oftere i den offentlige debat i Danmark – men hvad betyder det egentlig? Hvor stammer tilgangen fra, hvad går teorierne bag ud på, og hvordan kan et intersektionelt perspektiv ændre din hverdag?
Intersektionalitet er kort forklaret studiet af skæringspunkter mellem forskellige former for undertrykkelse, der rammer bestemte befolkningsgrupper på basis af bl.a. køn, klasse og etnicitet. Der findes mange teorier og dygtige teoretikere på området. Jeg graver i dette foredrag nogle af disse frem og fremlægger dem på en letforståelig og tilgængelig måde, så teserne også giver mening i din hverdag.
I foredraget lærer du, hvordan du kan bruge intersektionalitet til at forstå dig selv og dine omgivelser på en ny måde, og hvordan du kan omsætte tanker om intersektionalitet til handling . Vil du se, hvordan jeg før har gjort dette, kan du finde en version af foredraget afholdt på Copenhagen Pride 2018 på linket her.